Ja altså…. pga den usikre situation i New York valgte vi altså at ændre vores rejseplaner. Vi skulle have været til London i marts 2013, men vi bestemte os simpelthen for at bytte om på rejseplanerne. Så i stedet for at hoppe på flyveren til NY tog vi den til London. Vi er faktisk rigtig glade for vores beslutning – en ny storm, manglende elektricitet og unormale forhold i NY – nej så vil vi hellere op leve byen under mere normale forhold og glæder os til at tage derover i marts 2013 :-))

London var fantastisk – selvfølgelig blev der shoppet, men det får lige sit eget indlæg. Ellers brugte vi tiden på at se en masse af London. Hr. Mand havde aldrig været der før og vi var vidt omkring både på gåben og med The Tube. (P.s. skal du til London, så kan du downloade en smart app til den nette sum af 7 kr. – Den hedder London Tube og er super, når du skal med undergrunden. Du taster bare ind, hvilken station du starter fra og hvor du vil ende – så fortæller app’en dig, hvilket tog du skal tage og hvor du evt. skal skifte.)

London er fuld af forskellige gademarkeder og vi var forbi flere af dem. Camden Market skal man næsten besøge – fuld af liv og finurligheder.

The London Eye er verdens største pariserhjul – det er lidt dyrt at komme med, men vi syntes nu, at det var alle pengene værd efter en aftentur i det. Du kommer 135 meter over jorden og har et flot udsyn over London.
En tur forbi dronningens slot :-))
Tower of London er altid spændende!
Mens vi var derovre kom Robbie Williams lige forbi Oxford Street for at tænde julelysene :-))

Og så var der så meget mere :-)) 5 fantastiske dage i London er overstået 🙂