Opskrift på Mette Blomsterbergs Citronmåne
Dej 1
250 g. stuetempereret smør
1 stang vanilje
125 g. flormelis
125 g. rørsukker
150 g. stuetempererede hele æg
100 g. stuetempererede æggeblommer
190 g. hvedemel
65 g. maizena
1 stk. vasket citron (revet skal & saft)
Dej 2
125 g. ren rå marcipan
85 g. sukker
50 g. stuetempereret smør
75 g. stuetempererede hele æg
Citron glasur:
150 g. flormelis
1 stk. vasket citron( revet skal & saft)
evt. lidt vand
Dej 1
Vaniljestangen flækkes og kornene skrabes ud. En tsk rørsukker og vaniljekornene mases sammen med bagsiden af en ske, således at kornene skilles ad. Stuetempereret smør, flormelis og rørsukker samt vanilje sukkeret røres luftigt. Stuetempererede æg og æggeblommer tilsættes lidt ad gangen. Stop når massen er ensartet. Hvedemel og maizena blandes og sigtes ned i dejen. Dejen vendes forsigtigt sammen med revet citron skal og saft.
Dej 2
Ælt marcipanen og sukker sammen med hænderne. Ælt smør i lidt ad gangen. Når alt smørret er æltet med tilsættes æggene ligeledes lidt ad gangen.
Dej 1 og dej 2 vendes sammen og fordeles i formen. Bages ved 190 grader til den er godt gylden og giver efter ved tryk. Jeg har en 26 cm og i min ovn tog det ca. 35 – 40 min.
Citron glasur:
Skallen rives af citronen og den revne skal lufttørrer i en times tid.
Saften fra en ½ citron, flormelissen og røres sammen med en håndmikser. pisk til glasuren er helt hvid og smuk. Fordel glasuren på den afkølede citronmåne. Drys med den lufttørrede citronskal.
Man kan også undlade citronen og lave kagen med alt muligt andet i. Måske appelsin, chokolade, blåbær, etc. Fantasien sætter ingen grænser :-))
Hej fra Lisa